For fjerde år i træk deltager Lunderskov Efterskole ved Stafet for Livet i Haderslev med interaktive teatertableauer.

Stafet for Livet, der er vokset til verdens største stafet med mere end 7000 deltager er et arrangement til fordel for Kræftens Bekæmpelse, men det er også en mindehøjtidelighed for alle de mennesker, der har mistet pårørende til kræften. “Derfor skal vores bidrag være stille, tankevækkende og respektfuldt” siger lærer, Morten Kienitz. Eleverne fra Lunderskov Efterskoles Filmskuespillinje står ved indgangen til ruten og arbejder med “hvide skulpturer” som tema.