info og optagelse

 

Efterskole pris & info om optagelse

Du skal gøre 4 ting, for at blive optaget på Lunderskov Efterskole:

1. Du skal besøge os først – tilmeld dig vores Infoaften her 
2. Når du har besøgt os, så skal du ansøge om optagelse: tilmelding på hjemmesiden
3. Du skal indbetale tilmeldingsgebyret på kr. : 1.500,-
4. Bekræft din optagelse ca. 10 måneder før skolestart

 

Efterskole pris – Hvad koster det?

De fleste familier betaler ikke fuld pris for et efterskoleophold, men modtager et tilskud fra staten. Tilskuddet og dermed den endelige efterskole pris afhænger af hustandsindkomsten.
Du kan beregne din pris her på siden. Bemærk venligst, at Beregneren indtil finanslov 2023 er vedtaget baserer sig på finansforslaget – ændringer kan forekomme.
Ugeprisen uden statstilskud er i skoleåret 2025/26 kr. 2.900,- Prisen inkluderer studieturen til London.

Lærer underviser elev i producer

Sådan bliver du elev på Lunderskov Efterskole

Du kan blive tilmeldt op til 5 år før planlagt skolestart. Ved tilmelding reserverer du en plads på skolen og en plads på dit ønskede linjefag. For at vi optage dig som elev på Lunderskov Efterskole du igennem tre steps i denne følgende rækkefølge:

BESØG os

Første skridt er at besøge skolen. Man kan ikke søge om optagelse uden først at besøge skolen, så start med at tilmelde jer en infoaften.
På en Infoaften guider vi jer grundigt videre i processen, og hvis I ønsker det, kan I allerede her ansøge om optagelse.

Ansøg om optagelse

Når I har besluttet jer, udfylder I en ansøgning om optagelse på vores hjemmeside.
Så snart vi ser din ansøgning, tjekker vi om der er en ledig plads, og alt i øvrigt er, som det skal være, – og så hører vi hurtigt fra os. digitalt her på hjemmesiden.

Betal gebyret

Så snart I har fået besked om, at alt er ok, kan I indbetale optagelsebegyret på 1.500,- kroner.
Nu er pladsen din, og du kan glæde dig til at modtage velkomstpakken.
Bemærk venligst, at geyret ikke refunderes.

Bekræft 10 måneder før skolestart

Cirka 10 måneder før skolestart modtager I den endelige kontrakt for skoleåret. Underskriv kontrakten og returner den, og indbetal depositum på 2.500 kroner. Nu kan du bare glæde dig til at møde de andre elever på Nye Elevers Dag cirka 4 måneder før skolestart.

Elev der viser rundt på efterskolen
Piger kigger på dig og smiler

Du skal besøge skolen før du kan ansøge om optagelse

Når du har returneret kontrakten og betalt depositum, kan du bare glæde dig til skolestart.

Ledige pladser & ventelister

Vil du være sikker på at få en plads på Lunderskov Efterskole skal du normalt tilmelde dig 2 år før skolestart. – Især hvis du er pige og vil i 10. klasse, skal du skynde dig med tilmeldingen.

Hvis der ikke er en ledig plads til dig, kan du komme på venteliste, Kontakt skolens kontor og hør nærmere.

 

Er der ledige pladser ?

Vi har stadig ledige pladser til skoleåret 24/25 og de efterfølgende skoleår.

Elever venter i kø for optagelse på efterskolen

Tilmeld dig i god tid, så er du sikker på en plads

Seriøst samarbejde

Ligesom mange andre efterskoler har vi indført et tilmeldingsgebyr. Det har vi gjort for at sikre de mest seriøse elever en plads i god tid! Hvis du mener det seriøst med at ville gå på Lunderskov Efterskole, så er vi også seriøse. Derfor kvitterer vi for hver tilmelding med en velkomstpakke. Velkomstpakken er fysisk og består af en smart taske, en flot drikkedunk, et ægte LE krus og diverse andre småting. Men velkomstpakken er også en invitation til altid at være velkommen på skolen og til at bruge os som vejledere i forhold til din skolegang, dit fritidsliv eller hvad du ellers går og tumler med. Ring til os, så skal vi nok være der for dig

Her kan du se den helt aktuelle oversigt over ledige pladser