Lørdag d. 22. april blev der afholdt Dolly Awards, der er filmfestivalen for landets kreative og dygtige filmefterskoler. Det er også her, at der bliver afholdt et stort prisshow, hvor landets filmtalenter bliver hyldet. I år deltog mere end 12 efterskoler og i konkurrencen var indsendt mere end 30 film produceret af efterskoleelever. Der var i alt 11 priser, der skulle uddeles. Det var alt fra Bedste Lys til Bedste Lyd.
I år kunne Lunderskov Efterskole løbe med intet mindre end fire flotte priser. For første gang i en årrække vandt Lunderskov Efterskole igen den måske flotteste pris: Bedste Film. Det var filmen ‘Hvem er vi?’, der tog Dolly-statuetten med hjem for den bedste film. Lunderskov Efterskole vandt følgende priser:
– Bedste Film: Hvad er vi?
– Bedste Lyd: Fri Fugl
– Bedste kvindelige skuespil: FOBI
– Publikumsprisen: Vores Pligt som Drenge
Hvert år bliver der udvalgt en ny jury, der skal være med til at bedømme filmene og vurdere, hvem der skal vinde de prestigefyldte priser. I år bestod juryen blandt andet af Nicolaj Kopernikus og den Oscar-vindende instruktør Martin Strange-Hansen. Det var altså dem, der var med til at bestemme, hvem der skulle vinde priserne. Derudover stemte publikum – både online og til selve festivalen – om publikumsprisen, der denne gang altså også gik til Lunderskov Efterskole.
Det var både glade elever og filmlærere fra Lunderskov Efterskole, der kunne se tilbage på en både hyggelig, sjov og utrolig flot Dolly Awards 2023. Har du lyst til at se filmene fra Lunderskov Efterskole, der vandt, så kan du finde dem her på efterskole YouTube-side.

