Vil du afprøve at bo, være og opleve fællesskabet på en efterskole og samtidig få en fed sommeroplevelse? Så prøv tre dage på Lunderskov på sommercamp, hvor du møder andre unge med samme interesse som dig! Læs mere om det hele her på siden.
PROGRAM OG INFO FOR SOMMERCAMP
Sommercampen er en tredages camp for unge mellem 9 og 14 år, der vil prøve at gå på efterskole.
Man er, spiser og overnatter på skolen fra mandag den 29. juni kl. 10.00 til onsdag den 1. juli kl. 16.30
Man prøver efterskolelivet, møder andre unge og har det sjovt med at lave film eller musical. Vi skal lege, hygge og vores campledere sørger for trygge og kreative rammer.
Prisen er 600 kr.
Tilmelding: Brug linket her på siden og tilmeld dig senest 8. juni 2026
Afslutning: Campen slutter med, at vi viser musical og film for forældre mf. onsdag eftermiddag kl. 15.30
Vælg mellem to linjer på sommercamp:
Vælg Musical, hvis du vil spille musik, synge, danse, spiller teater, lave fed scenografi eller arbejde med lys og lyd.
Vælg Film, hvis du vil være skuespiller, fotograf, klipper, setdesigner, instruktør eller en af de mange andre roller, der er på et rigtigt filmsæt.
Er efterskole
noget for mig?
Måske overvejer du efterskole, men er lidt usikker?
Sommercampen er en god og tryg mulighed
for at prøve kræfter med efterskole.
Uanset om du kommer for at lave film eller musical
– eller bare vil have en fed oplevelse.
Så er du velkommen!
To linjer – Ét fællesskab
Uanset om du vælger film eller musical, så bliver du en del af ét fællesskab. Fordi vi laver camp sammen. Vi skal lære hinanden at kende, spise sammen og lege sammen.
Og så skal vi lave fede film og en mini musical, som vi viser forældrene på den sidste dag. Så når du tager herfra har du mødt andre unge og fået et sjovt sommerminde.
Det laver vi på Musical
Først skal vi lære hinanden at kende og blive trygge. Men ret hurtigt går vi i gang med at lave en mini-musical. Måske vil du danse, spille musik, teater eller styre teknikken?
Vi laver så god en musical som vi kan, men husker at have det sjovt imens. Alle er velkomne.
Det laver vi på Film
Når vi har lært hinanden lidt at kende, laver vi en en kortfilm, som vi viser den sidste dag. Vi udvikler idé og manuskript, laver vores filmset, laver optagelser og redigerer det hele til sidst.
Vi vil gerne lave en flot film, men vi vil også have det sjovt sammen undervejs
Campleder på Lundskov Sommercamp
Magnus Kragsig
Magnus er tidligere elev på Lunderskov og arbejder nu på efterskolen. Så han kender efterskolelivet fra alle vinkler. Han læser til lærer og elsker at arbejde med unge mennesker.
Sammen med andre voksne sørger han for at campen bliver en sjov, lærerig og tryg oplevelse. Han glæder sig til at møde jer alle til sommer!
Hvad er Lunderskov efterskole?
Lunderskov er Efterskolen for kreativ fortælling.
Vi bor i Lunderskov ved Kolding, og vi 180 elever, der laver fortællinger med Film, Medier, Scenekunst og Musik. Du kan læse mere om efterskolen og værdierne her.
Nu inviterer vi dig på en sommeroplevelse i skolens mange muligheder.
Sådan gør vi
Ankomst
Du ankommer mandag inden 10.00.
Dine forældre er velkomne til en kort kop kaffe.
Vi byder jer velkomne. Du får et værelse, og så skal vi lære hinanden at kende.
Måltider
Alle måltider er inkluderet i prisen og vi spiser sammen i skolens spisesal.
Voksne hele døgnet
Lærerne er rare og sjove, og de er der hele døgnet.
De kan alt fra at undervise i musik til at sikre et godt fællesskab. Glæd dig til at møde dem!
Medbring
Du får en komplet pakkeliste, når du har tilmeldt dig. På den måde sørger vi for, at du husker de få ting, du skal have med.
Få en plads i tide!
Hvis du vil være med på sommercamp, så skynd dig at få sendt en tilmelding!




