I torsdagens morgenlys blev vores lærerværelse forvandlet til et utroligt syn. En hav af post-it sedler prydede glasvæggen, hver eneste en med en hilsen fra vores elskede elever til de ansatte på efterskolen. Onsdag aften havde eleverne nemlig lavet en aktivitet, der bragte dem sammen for at udtrykke deres taknemmelighed og kærlighed til vores dedikerede personale. Det var et øjeblik af varme, der lyser op i selv på de mest grå dage. Og det er samtidig en god øvelse til at sætte ord på det eller dem, man er taknemmelige for.

Vores ansatte nød at gå fra seddel til seddel og læse de søde beskeder – og der var vist også et par stykker, der blev rørt. Det er ufatteligt, hvad en lille tanke kan gøre for et andet menneske. Du kan læse lidt af sedlerne her:

De særlige relationer

På Lunderskov Efterskole er vores lærer-elev relationer ikke bare noget særligt, de er hjertet i vores skole. Vi tror på at være en voksen, der gerne vil dig. Den tillid og forståelse, der udvikles i disse relationer, er afgørende for vores elevers personlige udvikling og dagligdag på efterskolen. Det er samtidig det, som hver dag driver vores ansatte og tænder en ild i dem. Det er relationsarbejdet, der er rygraden på vores skolen. Det er en integreret del af vores kultur og identitet. Vi tror på, at det at være mere end blot lærere, men også mentorer og støtter, er afgørende for vores elevers trivsel og udvikling. Den tillid og forståelse, der opbygges mellem vores elever og ansatte, skaber et unikt fællesskab, der er både stærkt og varmt.

Derfor betyder det også meget at høre fra netop elever, hvad de tænker og synes. For vi er sammen om det at lave efterskole her.

Så tak til vores elever for at arbejdsdagen endnu federe med søde sedler og hilsner.