Nikolaj Dalgaard
Nikolaj havde skrevet sig op til DJ-linjen allerede i 7. klasse, men et par måneder inden han skulle starte på Lunderskov Efterskole, ombestemte han sig.
»I 9. klasse, lige inden jeg skulle starte, fik jeg kolde fødder og havde ikke lyst til at starte på efterskolen alligevel«.
Da han mærkede efter, bundede frygten for at starte mest i valget af linjefag. Nikolaj var ikke så meget for elektronisk musik længere. Musikinteressen var dog ikke forsvundet, og da han har spillet trommer i 11 år, besluttede han sig for at høre, om der kunne bliv plads på musiklinjen.
»Så jeg ringede til Irene og blev skrevet op på musiklinjen i stedet for. Det har jeg ikke fortrudt siden, jeg er rigtig glad for det. Det var ligesom det, der gjorde, at jeg startede på efterskolen – at jeg kunne få lov til at starte på en linje, jeg godt gad at gå på«.
Nikolaj genfandt hurtigt sin passion for trommerne og fandt tryghed i linjefaget.
»Efterskolen har gjort det meget federe at spille trommer, eftersom man kan spille med en masse andre i stedet for at sidde for sig selv og nørde. Kæmpe cadeau til musiklærerne for også at vise mig nye og spændende ting«.
Han er tydeligvis glad for at gå på skolen, men havde det ikke været for familie og venner, var han måske ikke nået hertil.
»Kæmpe tak til mine venner og forældre der sagde, jeg skulle starte der, for havde det ikke været for dem, så havde jeg 100% ikke startet«.
På udebane
Nikolaj er opvokset i Nordsjælland og bor nu på Frederiksberg, og det dukker op et par gange i vores samtale gemt i jokes om bylivet vs. landlivet. København vs. Jylland. Vi spørger ind til, om det virkelig stadig er en ting, at landsdelene har fordomme mod hinanden.
»Der er altid fordomme, tror jeg. Det vil der altid være. Ellers ville det ikke være sjovt jo«, siger han og griner.
Når fordomme og jokes er lagt på hylden, er Nikolaj søgt langt væk hjemmefra med vilje.
»Ej, jeg synes det er fedt. Selvfølgelig er det noget andet, fordi man er vant til bylivet, og vant til at der hele tiden sker noget. Jeg synes, det på en måde både er behageligt, men det kan også være lidt stressende, at der ikke sker noget«.
❝Man skal være sig selv. Man skal ikke gå og sætte en facade op fra starten, for du kommer til at fortryde det.❞
Selvom Lunderskov er langt fra Frederiksberg, er det netop en af de ting, der gjorde skolen tiltalende for Nikolaj. Han trængte til et sceneskift, som folkeskolen og de gamle rammer ikke kunne tilbyde ham.
»Jeg var på en eller anden måde anderledes, fordi jeg sådan ville nogle ting, som de andre ikke ville, eller de ville nogle ting, som jeg ikke ville«.
Han kan godt lide Jylland, og han kan godt lide sine nye efterskolevenner, uanset hvilken landsdel de kommer fra.
»Og så tror jeg faktisk også, det lidt er det efterskole står for, det med at man lærer så mange nye at kende. Det kan man holde ved med i mange år fordi efterskolen, tror jeg, står for det der med, at når først du er startet der, så er du der nærmest for evigt«.
Sceneskift
Nikolaj ses stadig med sine folkeskolevenner, og de kommer godt ud af det med hinanden. Alligevel var det vigtigt for ham, at han kunne bruge efterskolen til at finde nogle nye venner at udvide den sociale kreds med. Når du starter et nyt sted, hvor ingen kender dig endnu og ikke har en forforståelse af, hvordan du plejer at være, bliver du ikke fastholdt i en bestemt rolle. Det kan være befriende ikke at skulle leve op til nogle bestemte forventninger til din person.
»På efterskolen kan starte du forfra, du kan vise hvem du er. Du behøver ikke sætte en facade op foran andre på efterskolen, for de kender dig jo ikke, og alle er i samme båd, ingen kender hinanden, før man har gået der et stykke tid«.
Uden at skulle tænke på andres forventninger til ham har Nikolaj haft mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Med sjov i stemmen fortæller han, hvordan hans forældre sendte ham afsted til skolen med besked på at blive mere moden, »Nå “tak for lort”.. men det er selvfølgelig fint nok, så gør jeg vel det«, siger han og ler.
»Jeg er blevet bedre til at snakke med mennesker og komme til dem, i stedet for at de skal komme til mig. Jeg har lært at være mere social, og jeg er faktisk mere åben og glad også. Det er ligesom de ting, jeg er blevet bedre til, eller de ting der har gjort mit år – indtil videre – fedt«, siger han og tilføjer et håbefuldt »Jeg håber vi kommer tilbage på skolen lidt før, så jeg kan lære mig lidt bedre at kende endnu«.
En oplevelse der især står frem er den første weekend på skolen. Nikolaj mener, at det var enormt vigtigt som ny elev at få den weekend med. Her blev holdet mere sammentømret og lærte hinanden at kende på en anden måde.
»Den første weekend var superfed! Der skulle man lære alle at kende hurtigt, og man lærte alle at kende på en anden måde end i hverdagen«.
Også her var der personlig læring at hente. For Nikolaj drejede det sig blandt andet om at blive bedre til at snakke med nye mennesker.
»Der kunne jeg mærke sådan lidt “okay, det skal du lige lære – hvordan man taler til andre”. Det lærte jeg jo heldigvis hurtigt. Så der tænker jeg nogle gange tilbage på at “det var fedt du lige lærte det” og “det var fedt, du kunne tolke tingene på en anden måde, end du har gjort før”«.
Send erfaringerne videre
Afslutningsvis spørger vi Nikolaj, hvorfor man skal gå på efterskole. Han trækker på det. Der er mange grunde, men det der falder ham nærmest, er læring.
»Det er jo ikke bare sådan et år, hvor man falder rundt og slapper af. Nej, nej – du er der for at lære. Du skal have lysten til det, og du skal også være åben for at blive udfordret«.
Hvis man er det, kan man virkelig opnå meget, synes han. Der er nemlig rig mulighed for at få hjælp og råd til diverse projekter.
»Hvis du har nogle idéer og nogle interesser, du gerne vil have input til, så er det et rigtig fedt sted at komme hen, for du kan bare komme med idéer hele tiden, og folk vil altid bakke dig op. Alle har din ryg. At have en rygsæk fuld af idéer tror jeg vil være en god ide også«.
Vi spørger også, om han har nogle råd til kommende elever. Det har han i den grad. Han taler af erfaring.
»Man skal være sig selv. Man skal ikke gå og sætte en facade op fra starten, for du kommer til at fortryde det. Det kunne jeg mærke. Jeg prøvede den første dag, og det kunne jeg mærke allerede der, at det var ikke godt«.
Herudover er det vigtigt, at man ikke gemmer sig væk på værelset. Det kan være svært – det har han selv oplevet, men det er vigtigt at komme ud og holde sig åben. På den måde får man det bedste ud af opholdet, mener han.
»Vær åben, kom ud af værelset, vær dig selv. Det tror jeg er de tre ting, jeg hvert fald vil give videre«.