Efterskolernes Dag blev igen i år en festdag på Lunderskov Efterskole, hvor et par hundrede familier kiggede forbi og fik indblik i, hvad Lunderskov Efterskole kan og vil. Det var ikke kun familier, der kiggede ind – også TV SYD lagde vejen forbi.

En kylling, en hund og en prinsesse i lyserøde kjole.

Det var det første, der mødte gæsterne til Efterskolernes Dag, når de svingede bilen ind på parkeringspladsen på Lunderskov Efterskole. Her stod eleverne Emma Sofia, Antog on Frida udklædte og klar til at tage imod familierne, der ville bruge deres søndag på skolen.

Rigtig mange nysgerrige og glade familier kiggede forbi, og eleverne viste med stort engagement og glæde deres skole frem.

TV SYD havde også fået nys om, at der var gang i en fest på Lunderskov Efterskole og kiggede også forbi for både at lave et indslag i deres korte nyhedsudsendelse og lave en artikel til deres hjemmeside. Her fik journalisten en snak med forstander Irene og vores andenårselev Frida, der stod og tog imod de kørende gæster.

Du kan finde artiklen her og læse, hvad Frida og Irene tænker om den første Efterskolernes Dag efter Corona – og det lille stemningsfyldte indslag fra dagen kan du finde her.