Vores elever er fortsat hjemsendte på grund af COVID19, og i den forbindelse er vores caféaftener gået online. Blandt sidste uges mange fine indslag havde skolens band lavet en coverversion af det klassiske The Beatles nummer ‘Come Together’ – sammen, hver for sig. Vi har interviewet Anton, som har klippet den endelige video sammen, om hvordan det er at lave musik på denne måde, om samarbejdet og om hvorfor, de valgte netop dette nummer.
I videoen: Asta og Caroline (16 år, sang), Kamma (16 år, guitar), Magnus (16 år, bas) og Anton (15 år, trommer)
Hvem fik idéen til videoen og hvordan?
Jeg kan ikke huske, hvem af os der fik idéen. Vi sad en aften og så en film sammen over Netflix Party og havde messenger gruppeopkald imens, så vi kunne snakke sammen og se filmen på samme tid. Det er vist ved at være lidt over en uge siden. Så snakkede vi om, hvor ærgerligt det er, at vi ikke kan lave musik sammen, nu når vi er hjemme. Men så fik vi så den her idé med, at vi laver en video hver især og så mixer det hele sammen. Vi fandt så ud af at vi ville lave et cover af ‘Come Together’ – som jo er lidt ironisk lige nu. Vi synes alle at det er en fed sang, og vi elsker Beatles.
Hvordan har I gjort rent praktisk?
Måden vi har gjort det på, er at vi sad hver især med høretelefoner i og lyttede til den originale sang, samtidig med at vi spillede hele sangen på vores instrument. Vi har allesammen lyttet til den samme originale version af sangen, så vi ville få det samme tempo. Da alle havde filmet sig selv spille deres instrument, sendte de deres video til mig. Jeg startede med at tage lyden fra hver video og lave selve musikken først. Jeg fandt så ud af, at nogle af os ikke spillede i helt samme tempo, så jeg måtte redigere en del i det, hvilket man godt kan høre i det færdige resultat. Der er nogle steder, hvor det ikke passer 100% sammen. Men jeg fik så skruet lidt op og ned for nogle ting og mixede sangen og endte med det resultat, man kan høre. Efter det tog jeg lyden og alle fem videoer, og prøvede at sætte det hele sammen. Jeg prøvede at tage nogle klip fra hver video og få det til at passe med, at videoerne skifter i takt med sangen. Det endte med at tage mig nogle timer bare at klippe videoen sammen! Så jeg er næsten sikker på, at man må kunne finde en mere effektiv måde at gøre det på. Det kunne være at jeg egentlig bare skulle have spurgt om hjælp fra nogle elever fra filmproduktion.. Men det lykkedes da. Og endte med at blive et fint resultat, synes vi selv.
Har I snakket meget sammen under processen?
Vi har skrevet en del om hvordan vi lige skulle gøre, så vi fik samme tempo og så videre.
Hvorfor valgte I at spille Come Together?
Som sagt, nok egentlig mest fordi vi synes det er en rigtig fed sang. Det er en klassiker! Det er hele Abbey Road albummet også, for den sags skyld. Hvis man selv er Beatles-fan, kan det være man lagde mærke til, at Kamma har en Abbey Road plakat i baggrunden. Jeg har faktisk også lagt noget stof over mine trommer for at få Ringo’s lyd.
Er det mærkeligt at lave musik sammen på denne måde?
Det er meget anderledes og egentlig helt forkert at lave musik på den her måde, synes jeg. For det første er der jo alt det tekniske, som man skal have styr på for at få det til at hænge sammen. Det er altså ret svært. Noget andet er, at man slet ikke har samme fede fornemmelse, når man spiller for sig selv. Noget af det fede ved at spille i et band er netop, at man er sammen, og man kan mærke hinandens energi. Når vi spiller sammen, kommunikerer vi med hinanden gennem vores instrument. Der bidrager vi hver især med en lille del, som føles som en helhed, når det høres sammen. Den følelse får man overhovedet ikke, når man spiller selv. Der sidder man bare og fokuserer på sig selv. Så kan det godt være at det lyder fedt, når det hele er mixet sammen. Men at være fysisk sammen når man spiller musik, det er en helt anden oplevelse!
Kunne I finde på at lave flere sange sådan her?
Nu må vi se, hvornår vi kommer tilbage igen. Vi snakkede faktisk om at lave en sang mere på den her måde. Det er jo trods alt bedre, end slet ikke at lave musik. Som sagt får man slet ikke samme fornemmelse, som når vi spiller sammen, men det har været et rigtig sjovt projekt. Jeg tror, at vi alle til hver en tid ville vælge at spille sammen fysisk, fremfor det her. Men når vi nu ikke har andre muligheder, fungerer det her også – og det er meget sjovt at prøve.
Andre kommentarer?
Jeg savner efterskolen ekstremt meget. Jeg glæder mig super meget til, at vi forhåbentlig kommer tilbage og kan spille musik sammen igen.