vi har lukket for ansøgning. tak for jeres ansøgninger.

Ansøgningsfrist 20. september

Lunderskov Efterskole er vokset, så vores nuværende pedel kan ikke længere overkomme alt selv.
Derfor søger vi en erfaren og alsidig håndværker til at hjælpe med vedligeholdelse af skolen.

Skolen har godt 6500 kvadratmeter under tag, og langt det meste er rigtig godt vedligeholdt.
Uden om bygningerne ligger ca. 50.000 kvadratmeter jord, der er en blanding af plæner, bede, gangarealer og mere vildtvoksende områder. Såvel bygninger som udearealer hører til dit arbejdsområde.

Vi er en relativt stor efterskole med ca. 185 elever. Vi har en god tone og et godt forhold mellem de ansatte. Vores pedeller indgår ofte i forskellige former for samarbejde og aktiviteter med skolens elever, så det er meget vigtigt, du holder af unge mennesker og har en vis tålmodighed 🙂

Vi foretrækker, at du har en håndværksuddannelse og, at du desuden har erfaring med planlægning af vedligeholdelsesarbejde.Din arbejdstid er nogenlunde fast, men der forekommer både aften- og weekendarbejde. Sammen med med vores nuværende pedel aftaler du, hvem der har tilkaldevagt hvornår – der er ikke ret mange tilkald, men det forekommer.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi ønsker ansættelser snarest.

Løn og ansættelsesforhold efter aftale.

Sådan gør du, hvis du er interesseret

Er du interesseret, skal du udfylde nedenstående digitale spørgeskema og indsende det senest 20. september.
Du behøver altså ikke at skrive en egentlig ansøgning, men bare skemaet.

Hvis du gerne vil se skolen, skal du i skemaet vælge det rundvisningsarrangement (Pedel info), du gerne vil deltage i.