BLIV SET, HØRT OG FORSTÅET

Lunderskov er et varmt og trygt fællesskab, hvor alle er velkomne. Her møder du voksne, der virkelig vil dig, og som hver dag arbejder på at skabe det bedste fællesskab for alle. Du bliver lyttet til og taget alvorligt, så du kan føle dig set, hørt og forstået.

SAGT OM LUNDERSKOV

Lærer underviser elev i producer

Jeg elsker rollen som kontaktgruppelære, fordi jeg hver dag får lov at bruge tid med mine elever, spise med dem og være noget for dem. Det er meningsfyldt for mig.

Nikolaj, kontaktgruppelærer

Lærer underviser elev i producer

For første gang i mit liv følte jeg, at jeg havde lærere, der virkelig gik op i, hvem jeg er, ikke bare som elev men som menneske.

Selma, tidligere elev og vinder af X-factor

Trænger du til,
at der sker noget nyt?

Hvis du er kørt lidt sur i de gamle fælleskaber og jargonen er blevet lidt for smart, så er Lunderskov måske noget for dig. Vi har et varmt og kreativt fælleskab med klare rammer.

DJ elever på efterskole mixer lydsspor

Kom med i store og små fællesskaber

Du lærer alle at kende, nogle bedre end andre. Alle behøver ikke være venner, men alle er en del af skolens forpligtende fællesskab, hvor vi passer på hinanden. Nye fællesskaber opstår i fagene, på gangen eller dem, du selv skaber.

Skolen sætter rammerne

Lunderskov er en skole for unge, men det er os knapt 40 voksne, der skaber rammerne. Sammen bygger vi et varmt fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og set.

Vi tror på at trygge rammer giver de bedste muligheder for at trives.

Bliv DJ på efterskole

En plads til den, du er

Hos Lunderskov finder du din plads i fællesskabet – et sted, hvor der er plads til dig og den, du er. Du vil møde andre, der ikke er som dig, og det giver dig mulighed for at lære nyt og udvikle dig.

Sammen skaber vi et varmt og inkluderende miljø, hvor alle bidrager og alle kan føle sig værdsat.

Hvad siger andre forældre om Lunderskov? Vi har spurgt forældre til tidligere elever om, hvordan de vil beskrive Lunderskov Efterskole og skolens ansatte og værdier.

Det siger eleverne om de ansatte

Vi holder meget af eleverne - og de holder heldigvis også af os. Klik mellem billederne og læs hvorfor..

Sådan skaber vi fællesskab

Det går ikke uden dig

Efterskole er noget vi skaber sammen og dit bidrag er vigtigt.
Hver dag har du lidt af andre menneskers lykke i dine hænder, og det er op til dig, hvad der skal ske.

Social skills skal trænes

På en måde er næsten alt, hvad der sker på et efterskoleår en træning i fællesskab. Man kan ikke lære sociale færdigheder alene. På Lunderskov kan du øve dig i trygge rammer.

Kontaktgrupper

Du er en del af en kontaktgruppe på 8-10 elever og med en fast kontaktlærer. De er din familie, mens du er her. Et trygt, mindre fællesskab, der passer på hinanden.

Spejl dig i fortællinger

Vi bruger meget tid på fortællinger fordi det er den bedste måde at forstå livet på. I fortællingerne er det let at få øje på, hvad en god ven er, og hvad en skiderik er. Lad dig inspirere af det.

Mød Lunderskovs skolemor

Camilla er skolemor på Lunderskov Efterskole. Hun er sygeplejerske, så hun er dygtig og sød. Hun taler med og hjælper dig, hvis du er syg eller har en dårlig dag. Hun giver gode krammere, er god til at lytte og er altid klar til at hjælpe eleverne. Vi elsker at have vores egen sygeplejerske.

Derfor valgte vi Lunderskov

Marius drømte om at lave film, og vi kunne bare mærke varmen og stemningen, da vi besøgte skolen. Vi var ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg.

Michael, far til Marius

Det er tydeligt, at de voksne virkelig vil de unge mennesker og støtte dem. Så det har været trygt fra dag ét at sende Clara afsted.

Ane Katrine, mor til Clara

Der var en bare god og varm stemning, og jeg kunne se, at der var mange forskellige slags mennesker. Her føltes bare rart og hjemligt.

Signe, elev 

FAQ

Hvordan arbejder I med trivsel?

Trivsel er en grundsten i hele efterskolelivet hos os – ikke et projekt ved siden af. Vi arbejder med trivsel hver dag gennem relationer, fællesskaber og en kultur, hvor det er naturligt at tage hånd om hinanden. Det kan være gennem faste samtaler, fælles aktiviteter eller bare den daglige kontakt mellem elever og voksne. Vi er opmærksomme på, hvordan du har det, og vi reagerer, hvis noget ikke er, som det skal være. Vores mål er, at du føler dig tryg nok til at være dig selv og modig nok til at udvikle dig.

Hvad hvis jeg har en dårlig dag?

Dårlige dage er en del af livet – også på efterskole. Det skal også være hårdt for at vi lære noget om selv. FMen her står du ikke alene. Vi har voksne, der er tæt på og som kender dig, så de opdager det, hvis noget er anderledes. Nogle gange har du måske brug for en snak eller et kram. Ander gang blot et kærligt, lille skub. 

Hvad gør jeg, hvis jeg føler mig udenfor?

Hvis du føler dig udenfor, er det noget, vi løser sammen. Du skal ikke gå alene med den følelse. Vi hjælper dig med at få sagt det højt og finder sammen løsninger. Det kan være gennem samtaler, ændringer i hverdagen eller ved at skabe nye relationer. Noget af det skal også komme fra dig selv. Vores erfaring er, at små justeringer ofte kan gøre en stor forskel.

Hvad hvis jeg bliver syg?

Det er helt okay at blive syg, mens du er på efterskolen – det sker for alle. Du melder dig syg hos skolemor Camilla, som også er sygeplejerske, og hun hjælper med at vurdere, hvad du har brug for. Nogle gange er det nok med ro, hvile og lidt ekstra omsorg her på skolen, hvor vi holder øje med dig. Hvis du er syg i flere dage, vurderer vi sammen med dig og dine forældre, om det giver bedst mening, at du tager hjem og bliver helt rask. 

Hvilke elever vælger Lunderskov?

Der er ikke én bestemt type elev på Lunderskov Efterskole – og det er netop en styrke. Her er plads til forskellighed, og fællesskabet bygger på, at vi ikke er ens. Mange elever er nysgerrige på kreative fag som musik, film, teater og medier, mens andre kommer for at prøve noget nyt og finde ud af, hvad de kan. Du behøver ikke kunne en masse på forhånd – det vigtigste er lysten til at være med. 

Hvad er en kontatkgruppelærer?

En kontaktgruppelærer er en af de voksne på skolen, som har et særligt ansvar for dig og din hverdag. Du bliver en del af en mindre gruppe elever, hvor kontaktgruppelæreren følger jer tæt og lærer jer rigtig godt at kende. Det er ofte her, du har dine første samtaler, deler tanker og får hjælp, hvis der er noget, der fylder. Kontaktgruppelæreren er den, du altid kan gå til – både med små og store ting. Det er også dem, der har kontakt til dine forældre, så de ved, hvordan du har det. Kort sagt er det en voksen, der ser dig, følger dig og er med til at sikre, at du har det godt på efterskolen.

Kom og mærk Lunderskov på et besøg

Vores elever fortæller ofte, at de allerede første gang de besøgte Lunderskov Efterskole kunne mærke varmen, fællesskabet og stemningen i huset. Til vores infoaftener kan du møde både elever, lærere og forstander og få et ærligt indblik i hverdagen på skolen. Det er ofte her, det begynder at føles som et muligt efterskoleår.

Pige og dreng laver elektronisk musik