ansatte

Ansatte på Lunderskov Efterskole
– Voksne, der vil dig

Vi, der arbejder på efterskolen, er her fordi vi kan lide det. Det er ikke bare et arbejde. Vi har valgt at arbejde med unge mennesker, fordi vi synes, det er meningsfuldt og livsbekræftende. 35 ansatte, er vi – alt i alt. Klar til at lave skole med dig

Irene

Forstander

ism@lunderskovefterskole.dk

Irene Stapel Melander

Irene er skolens forstander med klare holdninger og godt humør. Hun udgør den synlige del af skolens øverste ledelse og tager sig af skolens værdier og formål. Du vil ofte møde Irene ved morgensamlinger og fortælletimer, for Irene har altid en god historie i ærmet! Irene er faktisk meget veltalende og har sit helt eget ordforråd med ord som Fnyp, EDB-maskineri og skvadoink.

Thomas

Leder

tsm@lunderskovefterskole.dk

Thomas Stapel Melander

Thomas er den anden og mere usynlige del af skolens øverste ledelse. Han har ‘det lange lys på’ og tager sig af skolens udvikling på mange områder. Desuden har Thomas ansvar for økonomi og kommunikation. Thomas er Master i Børne-og Ungdomskultur og elektronikmekaniker, så han taler gerne med om både pædagogik og grej. Thomas kan godt se lidt optaget ud, men det er oftest bare fordi, han lige går og grubler over en ny spændende måde at lave efterskole på.

Morten

Pædagogisk leder

mk@lunderskovefterskole.dk

Morten Kienitz

Morten er Pædagogisk Leder og han følger nøje med i elevernes trivsel og personlige udvikling. Han har mange års erfaring som efterskolelærer og er Cand. Pæd. Men Morten er også skolens stuntman. Han kan sætte ild til sig selv og falde ned af bygninger uden at at sige av! Morten er lidt farlig at være sammen med, hvis man har planlagt at være sur, for det er svært sammen med ham. Morten er tilknyttet Filmproduktionslinjen og er Festivalleder for Dolly-Awards.

Anders

Administrativ leder

ab@lunderskovefterskole.dk

Anders Bock

Anders er administrativ leder og har ansvaret for blandt andet skolens undervisning. Anders er uddannet lærer, selvlært radiovært og har været efterskolelærer en del år trods sit unge udseende. Anders er sådan et mennesker, der altid ser ud som om, han bare har ventet på, at du skulle komme og spørge. Han har en meget stor JA-Hat og er helt pjattet med at hjælpe andre. Anders er flyvende – også i bogstavelig forstand, når han i sin fritid tumler rundt i luftrummet over flyvestation Skrydstrup.

Hanne

Sekretær

hh@lunderskovefterskole.dk

Hanne Hansen

Hanne er skolens venlige stemme og ansigt. Det er hende, du møder, når du ringer eller henvender dig på kontoret. Hanne er måske skolens klogeste menneske, for hun kan svare på næsten alt – og er der alligevel brug for at tale med anden, så bliver du også hjulpet videre. Hanne er et lattermildt menneske, der så vidt vides endnu ikke har haft en arbejdsdag på Lunderskov Efterskole uden at grine. Ring til Hanne, du vil ikke fortryde det.

Dorrit

Sekretær

dh@lunderskovefterskole.dk

Dorrit Lea Dalsgård Hove

Dorrit er skolens anden sekretær. Det er Dorrit, der søger for, at vi får gjort alt det, vi skal – til tiden og på den rigtige måde. Indberetninger til Undervisningsministeriet, udbetaling af løn, betaling af regninger og en hel masse mere. Du synes måske, det lyder lidt tørt, men Dorrit er alt andet end kedelig. For eksempel deler hun kontor med en stor bamse, der hedder Carlos og hun har en grøn bil med rensdyrgevir. Dorrits vigtigste arbejdsredskab er en stor rød pyt-knap.

Camilla

Skolemor

ckh@lunderskovefterskole.dk

Camilla Kongsgaard Hansen

Camilla er den slags menneske, der altid ved, hvor et plaster er, hvem der mangler søvn, og hvornår nogen lige har brug for en ekstra kop te og et “er du okay?” Som skolemor og sygeplejerske er hun skolens trygge base. Det er hos hende, du går hen, når maven driller, hovedet er tungt, eller dagen bare ikke spiller. Hun har styr på det praktiske – men endnu vigtigere: hun har styr på mennesker. Hun siger ikke bare “det går nok” – hun sørger for, at det faktisk gør det.

Anja

Lærer - Teater

at@lunderskovefterskole.dk

Anja Tye

Anja er uddannet i fysisk teater og dans i London og underviser på skolens teaterlinje. Det er Anja, der på magisk vis kan få dans og teater til at flyde sammen, så man ikke kan se forskel. Anja er altid enten rødhåret eller meget rødhåret og hendes humør er også fyldt med glade farver. Når Anja har vagt, sætter hun de mest mærkelige aktiviteter i gang. Anja underviser også i engelsk og X-fag.

Annemette

Lærer - Produktionsdesign

ao@lunderskovefterskole.dk

Annemette Oxlund

Annemette kan lidt af hvert. Hun er sød og mild, men samtidig en kvinde du ikke kan løbe om hjørner med. Hun underviser i tysk og matematik, og så kan hun også lige tjekke om der er styr på rengøringen. Annemette er også en kreativ sjæl, der er dygtig med sine hænder og kreativitet – så hvis du elsker alt fra perleplader til at lege med ler, ja så er det Annemette, du skal have fat i.

Dennis

Lærer - Trivselsteam

dpn@lunderskovefterskole.dk

Dennis Pau Nielsen

Dennis er uddannet i musik ved konservatoriet i Århus med tangenter som speciale, og han spiller et ret godt jazzklaver. Dennis er rolig – som i virkelig rolig, og siger noget, når det er nødvendigt og vigtigt. Han er glad for kasketter og kaffe, og du ser ham enten med det ene eller andet. Altid. Hvis Dennis inviterer dig til at spille badminton, så tag Kleenex med, så du kan tørre tårerne væk, når han har lammetævet dig – og låne en til ham, når han skal tørre øjnene, fordi han igen har fået en skade. Dennis underviser i engelsk og kor.

Ditte

Lærer - Musik

dn@lunderskovefterskole.dk

Ditte Fonder Nielsen

Ditte er cand. mag i musikvidenskab fra Århus Universitet og spiller blandt mange ting marimba. Ditte elsker at lære nyt og har lyst til at give sig i kast med de fleste ting her i verden. Har du en lidt trist dag, så find Ditte og hægt dig på hende et stykke tid, – så er du snart smittet af hendes gode humør.

Ditte begynder med D – ligesom Disney, og Ditte elsker Disney-musik. Hun underviser på linjefaget Musik, men også i kor, dansk og engelsk.

Hvad siger eleverne:

Alliance om Maria

Marias kram er bare de allerbedste. Hun kan få mig til at slappe af.
Man føler, man altid kan komme til hende, og hun vil hjælpe én.

Yasmin om Jonas

Jonas er 100% sig selv. Han har sin egen måde at stå ud på, og han er en god og sjov korlærer.
Han er en inspiration - og han laver de fedeste dinosaurlyde.

Rasmus om Hooman

Hooman inspirerer mig til at lave film. Han er dygtig og god til at lære fra sig, og jeg har allerede lært meget af ham.
Hooman er altid klar på at hjælpe dig.

Bastian om Nanna

Nanna er søg og venlig. Hun giver en følelse af tryghed og glæde.
Nanne får mig til at tro mere på mig selv. Hun er en dygtige lærer, der lytter og støtter. Det betyder meget for mig.

"In times of crisis, the wise build bridges
while the foolish build barriers."

King T'Challa i filmen Black Panther

Elisabeth

Lærer - Musik

eli@lunderskovefterskole.dk

Elisabeth Panduro Holst

 

Henrik

Lærer - Sceneteknik

hg@lunderskovefterskole.dk

Henrik Grønkjær

Henrik underviser i linjefaget STAGE og er ekspert i at skabe et hold af teknikere, der er klar til at knokle dag og nat. Han har rigtigt gode ører og er ofte den, der designer lyd til forestillingerne. Henrik kan se lidt farlig ud med sit meget korte hår, men han har ikke spist nogen. Endnu. Henrik har en evne til at sige ting på en måde, hvor man er i tvivl om han joker eller ej. Men han joker oftest. Henrik underviser også i matematik og fysik!

Jens-Jørgen

Lærer - Studievejleder

jjj@lunderskovefterskole.dk

Jens-Jørgen Jensen

Jens-Jørgen ved alt om Lunderskov Efterskole – for han været her næsten altid. Når han engang går på pension, bliver vi nødt til at have en kopi af ham stående, for alle tidligere elever har haft JJ, – og det er ligesom ikke det samme uden ham – men det er der heldigvis længe til. Indtil da underviser Jens-Jørgen i dansk og matematik og har studievejledning. Jens-Jørgens humor er omdiskuteret, men du kan altid lokke en vittighed ud af ham.

Heidi

Lærer - Produktionsdesign

hjp@lunderskovefterskole.dk

Heidi Juhl Paaske

Du får svært ved at finde et så hjertevarmt menneske som Heidi. Hun har sådan en helt rolig stemme, der helt automatisk får en til at slappe af – og hendes latter får dig til at smile. Så hvis din dag er mørk og trist, så er Heidi solen der kan lyse den op. Hun er valgfagslærer og hjælper også til i dansk, og du vil sikkert på et tidspunkt stå overfor Heidi, hvor du får brug for at bruge din krop. Enten til at danse, udtrykke følelser eller bare bruge masser af energi. Og det er en oplevelse.

Hooman

Lærer - Filmproduktion

hoo@lunderskovefterskole.dk

Hooman Aznavy

Hooman har mange års erfaring fra folkeskole og efterskole – og så har han også været instruktør på kortfilm. Så vi har at gøre med en mand, der kan lidt af hvert her. En slags tryllekunstner. Det er også ren magi, når Hooman har dansk og idræt, hvor man godt kan regne med at få sved på panden. Ellers skal Hooman nok få sat dig i gang. Han både sjov og bestemt, og du kan regne med, at du ved, hvor du har Hooman. Han er sådan en, der sætter krav, der gør dig bedre. Han er hvert fald klar til at hjælpe dig på vej. 

Jonas

Lærer - CMT

jd@lunderskovefterskole.dk

Jonas Diemer

Jonas er et meget meget begejstret menneske, der altid har noget positivt at sige – og siger det. Jonas er cand. mag i musik og religionsvidenskab fra Aarhus Universitet og har blandt andet arbejdet som rådgiver 3 år i Tanzania og DR Congo.
Jonas elsker alt, der handler om sang og gode fortællinger, så du møder ham ofte til kor, morgensamlinger og fortælletimer, hvor du bare må overgive dig til mandens utrolige energi og begejstring.
Jonas underviser i dansk, matematik og tysk.

Kristian

Lærer - CMT

kc@lunderskovefterskole.dk

Kristian Stokholm

Kristian er den type kreativt menneske, der kan sidde helt stille og få geniale ideer. Kristian er reklametegner og grafiker og har lavet rigtig meget grafik, hjemmeside og SOME. I mange år sad Kristian hos DR, så har du besøgt Oline på DRs hjemmeside, så har du på en måde allerede mødt Kristian.
Kristian underviser naturligvis på TV & Medier og er hus-grafiker på skolen.
Kristian er overraskende direkte, når man tænker på, at han er fra Thyholm. For eksempel; hvis han synes noget er grimt, – ja så siger han det altså bare.

Line

Lærer - FIlmskuespil

lvk@lunderskovefterskole.dk

Line Vejgaard

Line er sådan et menneske, man lægger mærke til – uden at hun selv gør et stort nummer ud af det. Hun møder dig med et glad ansigt og en ro, der smitter med det samme. Det er svært ikke at føle sig godt tilpas i hendes selskab. Der er noget let over hende. Ikke fordi hun ikke tager ting seriøst – tværtimod – men fordi hun får det hele til at føles mindre tungt. Man bliver simpelthen gladere af at være i nærheden af hende. Og det er måske hendes største styrke: At hun får dig til at slappe af, være dig selv og tro lidt mere på, at du godt kan.

Louise

Lærer - Studievejleder

lou@lunderskovefterskole.dk

Louise Frydenløv

Der findes dygtige menneske. Og så findes der dem på stadiet over. Og så findes der Louise i en liga for sig selv. Her kan du være sikker på at blive mødt af det største smil og en glad energi, der smitter. Der er en vældig ro omkring Louise, og det er, som om at intet slår hende ud. Sådan en type, der er dejlig at være omkring. Med andre ord: Der er ikke meget slinger i valsen her. Louise er læreruddannet og underviser i dansk og tysk – og det er godt, fordi så kan man altid sparre med hende. Hun vil nemlig altid gerne hjælpe. Det er bare sådan, hun er.  

Magnus

Lærerstuderende

mag@lunderskovefterskole.dk

Magnus Kragsig

 

Maria E

Lærer - Dans

men@lunderskovefterskole.dk

Maria Engholm Simonsen

Maria møder dig altid med et smil. Men smilet forsvinder måske lidt, når der bliver knoklet i danselokalet. Maria er uddannet lærer, men har også gået på danseuddannelser i udlandet – blandt andet i Berlin. Så derfor kan hun både danse og snakke tysk. Maria underviser i flere valgfag, hvor krop og bevægelse er i fokus. Der er meget at lære fra hende, hvis du vil udvikle dig som danser og performer på scenen. Hvis du har en dårlig dag, så kan du bare finde Maria. Så kan hun drysse god energi over dig og wupti: Dagen blev bedre!

Maria S

Lærer - Filmproduktion

mas@lunderskovefterskole.dk

Maria Svendsen

Varme øjne og det skønneste smil. Det er svært ikke at føle sig godt tilpas hos Maria. Man skal kun tale ganske lidt med hende, før man føler, at man har fået en ny ven. Det er sådan en magisk kraft, hun har – og det nyder elever og kolleger godt af. Maria er i øvrigt cand.mag. i dansk og mediefag fra Aalborg Universitet, så hun har flere danskhold her på skolen, men tæsker også igennem i idræt. Meget disciplineret. Meget omsorgsfuld.. Men hun er jo også fra Thy. Vi spørger bare: What’s not to like?

Ellen om Michael

Michael er altid glad, smilende og sød. Jeg har ham i engelsk, der ikke lige er mit fag. Men Michael formå at motivere mig til at gøre mig umage.

Freja om Line

Line er et utrolig rart menneske. Hun smiler altid og er så nem at snakke med. Man føler sig virkelig hørt og set. Jeg er taknemmelig for at have lærere som hende på efterskolen.

Aya Sine om Nikolaj

Nikolaj er en af de mest inspirerende lærere, jeg har haft.
Man mærker, han brænder for sit arbejde, og det smitter af.
Han er sjov og engareret, og man føler sig motiveret og set som elev.

Frida om Thomas

Thomas vil altid sine elever det bedste. Hans undervisning inspirerer mig. Den er aldrig kedelig, og han gør sig umage med at finde sjove måder at lære på.

"Når man er meget stærk,
skal man også være meget sød"

Pippi Langstrømpe

Mette

Lærer - Dans

met@lunderskovefterskole.dk

Mette Enevoldsen Schmidt

 

Michael

Lærer

mg@lunderskovefterskole.dk

Michael Grumstrup

Michael går tit med hat – og det er altid en ‘ja’-hat. Vi er faktisk i tvivl, om han overhovedet kan sige nej. Han er med på det meste og er en energibombe. Det er svært ikke at holde af ham. Under ‘ja’-hatten gemmer sig et stort hoved med en stor hjerne. Michael er nemlig god til sprog og har læst kinesisk og rejst i Kina. Så han er den helt rigtige til at undervise i sprog og kulturfag. Han er glad for engelsk fodbold og guitar – og selvfølgelig for at sige ja til det hele. Hvis han nogensinde siger nej, så giver vi en omgang.

Nanna

Lærer - Filmskuespil

nan@lunderskovefterskole.dk

Nanna Baggestrøm Bech

Man kan blive overrasket over, at man kan putte så meget talent ind i et menneske. Men det kan man i Nanna. Hun kan lidt af hvert. Nanna har været med i flere musicals og har masser af erfaring indenfor skuespilsverden. Og nå ja, så synger hun også som en drøm. Og nå ja, så har hun de flotteste buksedragter og farverige tøjsæt på hele Lunderskov Efterskole. Og det matcher hendes skønne personlig. For Nanna er ikke kun talentfuld og kreativ – hun er mindst lige så sød og skøn. Og nå ja, så er hun også hammergod kollega.

Nikolaj

Kommunikation

nt@lunderskovefterskole.dk

Nikolaj Jespersen

Nikolaj er uddannet journalist og kommer fra et job som TV-reporter og freelancer hos TV2 Syd. Som de fleste journalister er han levende interesseret i samfund og politik, men han er især optaget af helt nære historier om mennesker. Han kan i det hele taget godt lide at tale med elever om livets store spørgsmål og følelser. Skal du virkelig fange Nikolajs interesse, skal du tale om spansk fodbold og Real Madrid. Ja altså faktisk al fodbold – også de lokale bundhold – intet er for stort og intet er for småt.

Niels

Lærer - Filmproduktion

nb@lunderskovefterskole.dk

Niels Bundgård

Niels er uddannet lærer ved Den Frie Lærerskole i Ollerup og underviser bl.a. på linjefaget Filmproduktion.
Niels er Nørd – altså virkelig. Han er grejmand af den type, som er en omvandrende test-hjemmeside af alverdens kameraer, lydoptagere, lamper og meget mere. Nogle gange har man fornemmelsen af, at han ser verden gennem et kameraobjektiv, men tag ikke fejl – Niels er helt nærværende og taler gerne med om de fleste ting. Niels knipser meget, og det skal du bare lade ham gøre – det er en ting, han har. Niels underviser også i matematik og idræt.

Thomas

Lærer - Produktionsdesign

tp@lunderskovefterskole.dk

Thomas Marko Pedesk

Der er ikke det, som Thomas Pedesk ikke kan. Han kan hjælpe med teknik og computer. Han kan lære dig fysik og kemi som få andre. Han er skarp og sjov. Men bag det altid rolige ydre gemmer sig en tidligere rebelsk punker på skateboard. Så Pedesk ved også, hvad det vil sige at gøre oprør. På den fede måde. Og så elsker han i øvrigt 3D- og gadekunst. Hvis du ser ham stene i en skærm, så sidder han nok og laver mærkelige 3D-animationer.. Eller bøvler med vores infoskærme…Én af de to!

Sally

Lærer - Film

sal@lunderskovefterskole.dk

Sally Dalsgaard Svenstrup

Sally er en af vores dygtige filmlærer, der er uddannet fra Multiplatform Storytelling and Production i Aarhus – så hun ved en ting eller to om film. Hun er en sød som en romantisk komedie og hjertevarm som en Feel-Good film. Men tag ikke fejl: Sally kan du ikke løbe om hjørner med. Hun har rejst verden rundt og været i militæret, så hun har oplevet lidt af hvert. Med andre ord: Der er ikke så meget bøvl med Sally. Du får, hvad du ser. Sallys tålmodighed og energi stråler igennem, og hun hjælper vores elever med at vokse – ikke kun som filmskabere, men også som mennesker.

Sigurd

Lærer - Musik

sg@lunderskovefterskole.dk

Sigurd Kehlet

Sigurd er uddannet guitarist/musikunderviser ved musikkonservatoriet i Esbjerg.
Han er et humoristisk og venligt menneske, der elsker at spille Heavy Metal – faktisk har vi hørt ham omtalt som Sydjyllands hurtigste metalguitarist – måske er det rigtigt – test det selv. Det fede er, at Sigurd stadig selv på landets scener med forskellige bands. Sigurd underviser naturligvis i musik, men også i engelsk og idræt. Til idræt er han også ‘heavy’ og kan virkelig flytte noget jern.

Simon

Lærer - Elektronisk Musik

sro@lunderskovefterskole.dk

Simon Oxholm

Hvordan beskriver man bedst Simon? Det er vi faktisk lidt i tvivl om. Han nemlig lidt svært at indfange på skrift. Han skal opleves. Simon er altid glad, og man har fornemmelsen af, at hans hjerne fungerer anderledes end andres. Det er det, der gør ham skør, sjov og til en rigtig charmebasse. Han elsker elektronisk musik og mærkelig lyde – alle lyde er nærmest musik for ham. Ses ofte med hans Dewalt-kasket og et par overalls. Som han selvfølgelig rocker fuldstændig vildt!

Martin

Pedel

mr@lunderskovefterskole.dk

Martin Rasmussen

Martin er er uddannet tømrer med mange års erfaring som formand på alverdens byggepladser. – Så Martin kan sætte folk i arbejde, hvis det skal være. Han er sjov og uhøjtidelig, og du vil opleve, at han kan drille – ret meget. Han har øjne og ører alle steder, så han ved alt om. hvad der foregår på skolen. Martin spiller fodbold i sin fritid, så man kan jo prøve om man kan narre ham med ud på fodboldbanen.

 

Kim

Pedel

ks@lunderskovefterskole.dk

Kim Schmidt

Kim er en del af vores pedelteam, og han er altså en mand, der kan knokle. Han lister rundt og vedligeholder skolen og sørger for, at murerne stadig står. Og der ikke det, som han ikke kan for han er i skolens bedste form. Han cykler nemlig på arbejde hver dag næsten 10 kilometer – og det er i vind, slud og mørke. For Kim møder tidligt. Men der skal mere til at slå ham ud. I kan jo bare give det et forsøg.

Heidi

Køkkenchef

hc@lunderskovefterskole.dk

Heidi Serup Christensen

Heidi er skolens kok med rødder på Mors, så hun står godt fast – også i blæsevejr. Før hun kom til Lunderskov, har Heidi både lavet god mad til mange mennesker og virkelig god mad til få, så hun ved godt, hvordan både en sovs og en salat skal smage. Hvis du tænker, at kokke er sådan nogle stressede nogen, der går og råber ad hinanden, så må vi bare sige: Heidi er anderledes – måske Danmarks mest smilende kok?

Anita

Bager

Anita Beck

Hvis du følger duften af nybagt brød, lune boller eller noget, der får mundvandet til at løbe, ender du næsten altid hos Anita. Anita er skolens bager, men hun er meget mere end det. Hun er nemlig også den slags menneske, der får selv de mest søvnige elever til at trække i forklædet og kigge forbi køkkenet. Med et smil på læben, et glimt i øjet og mel på hænderne skaber hun et køkken, hvor der er plads til både grin, fællesskab og lidt ekstra smør i dejen.

Gitte

Køkkenassistent

Gitte Pedersen

Selvom vi er en efterskole i Jylland, så har vi en regel: Vi må aldrig gå ned på solide fynboer! Så derfor er det godt, at vi har Gitte med på holdet. Gitte er skolens uundværlige blæksprutte, og du vil opleve hende stort set alle steder på skolen. Hun hjælper til i køkkenet, sørger for at planterne overlever og at gulvet på lærerværelset ser pænt ud. Det sidste er det sværeste, mener Gitte selv. Og så har hun styret små rollinger i en børnehave i mere end 20 år, så et par friske efterskoleelever er intet problem for Gitte. 

Alberte

Sviffer

Franziska

Sviffer

Sviffer

Sviffer

Sviffer

Sviffer