Start din

fremtid med

10.klasse

Vores 10. klasse er din mulighed for at få et skoleår, der giver gode muligheder i livet og i din videre uddannelse. Med to forskellige 10. klasse-tilbud sørger vi for, at du er klar til fremtiden - uanset hvad du vælger. Her er et skoleår, der giver dig gode muligheder fremover!

SAGT OM 10. KLASSE

Lærer underviser elev i producer

For mig handler det om at eleverne prøver uden at være bange for det. Det er dér, udviklingen for alvor sker - og det er virkelig fedt at få lov til at være en del af som lærer.

Michael, Lærer i 10. klasse

Lærer underviser elev i producer

10. klasse på efterskole er så meget mere end bare skole. Vi lærer på så mange forskellige måder, og vi har mulighed for at blive dygtigere til det, vi brænder for!

Juliane, 10. klasse

Classic eller Plus?
To spor - 

Ét formål

Vi tilbyder to forskellige 10. klasser på Lunderskov Efterskole. Med eller uden prøver. Uanset hvad du vælger, så giver Lunderskov dig de bedste muligheder for din fremtid. Du lærer dig selv bedre at kende, får nye sociale færdigheder og udvider dit verdens- og livssyn.

DJ elever på efterskole mixer lydsspor

Selvstændighed og selvtillid

Du vil opleve en stor personlig udvikling. 10. klasse er også ansvar og selvstændighed, men også samarbejde og perspektiver. Du finder dine styrker, men bliver udfordret. Med andre ord: Her bliver du modnet og dannet.

Trygt fællesskab sætter dig fri

Gode fællesskaber er vigtige for, at du kan være dig selv og udvikle dig. Men sunde fællesskaber skaber ikke sig selv. På Lunderskov lærer du, hvad et forpligtende fællesskab er værd - og hvordan man skaber det.

Bliv DJ på efterskole

Nye evner giver nye ideer

Vi styrker dig fagligt, men vi præsenterer dig også for nye færdigheder og måder at forstå, lære og formidle. Det skal være sjovt, lærerigt og inspirerende. På den måde er du et skridt foran, når du skal videre i livet.

Hør Sally og Oskar fortælle om 10. klasse, lærerne og deres overvejelser i forhold til at tage en 10. klasse på efterskole.

De husker stadig:

Fakta om 10. klasse

Vælg mellem to 10. klasser

Hos os kan du vælge at gå på LE Plus eller LE Classic. Du kan vælge om du vil til prøve eller ej, om du vil arbejde mere projektorienteret eller have fast struktur og flere fagtimer. 
Du kan læse mere på hjemmesiden. 

Sammen om alt det andet

Uanset klasse og spor, er alle elever sammen om valgfag, linjefag og alt det andet. Det betyder også, at du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige elever på tværs spor, linjefag - og selvfølgelig i fritiden.

Fagligt og kreativt

Vi arbejder både fagligt og kreativt – hos os hænger de to ting uløseligt sammen. Vi er fagligt ambitiøse, men gennem vores linjefag og projekter arbejder vi med idéer, udtryk og formidling.

En start på din fremtid

10. klasse på efterskole er et godt sted at begynde at tænke frem i tiden. Hvad vil jeg? Hvad brænder jeg for? Hos os får du mulighed for at blive klogere, så du finde din vej. 

Mød et par af dine lærere
Erfarne, dygtige og rare

Sally Dalsgaard, lærer

"10. klasse giver plads til at eksperimentere og skabe. Jeg elsker at se eleverne fordybe sig i projekter, prøve nye idéer af og udvikle deres egne udtryk."

Jens-Jørgen Jensen, lærer og studievejleder

"Jeg har været lærer på Lunderskov Efterskole i mere end 30 år og elsker det. Jeg er også en af skolens studievejledere og hjælper vores elever med, hvad der skal ske efter 10. klasse."

Maria Svendsen, lærer

"Det bedste er, at man får lov at følge eleverne tæt og få et stærkt fællesskab. Jeg vil gerne bidrage til en kultur, hvor alle føler sig set og inkluderet, hvor der er plads til forskellighed."

Thomas Pedesk, lærer

"Mit mål er, at alle oplever succes og får selvtillid i deres faglige kunnen – og at de opdager, at undervisning og læring kan være sjovt og kreativt."

Derfor valgte jeg Lunderskov

Som ordblind er det fedt, at man i 10. klasse også arbejder mere kreativt. Man læser ikke bare tekster. Vi laver projekter og sjove opgaver.

Alberte, 10. klasse

Jeg syntes, at Lunderskov havde de bedste faciliteter og lokaler. Jeg kiggede på flere efterskoler, men det var her, at det føltes bedst.

Christian, 10. klasse

Jeg kendte mange, der havde gået på Lunderskov og talt godt om den. Der er fede fag og søde lærere, og det betød noget for mig.

Caroline, 10. klasse

FAQ

Hvilke prøver skal man gå til i 10. klasse?

Vi tilbyder både, at du kan gå til folkeskolens traditionelle prøver, men også du kan tage en prøvefri 10. klasse. Det kommer helt an på, om du vælger LE Plus eller LE Classic. Vær dog opmærksom på, at selvom LE Plus er prøvefri, så vil der stadig være en intern prøve til sidst på skoleåret, der skal demonstrere, hvad du har lært. Vi kalder LE Prøven. 

Hvor høje faglige krav stiller I?

Vi stiller høje faglige krav – med blik for den enkelte.

For os handler læring ikke kun om karakterer, men også om nysgerrighed, indsats og udvikling. Vi forventer, at eleverne deltager aktivt og tager ansvar, og vi hjælper dem videre fra det sted, de står.

Lunderskov er der plads til både dem, der vil løfte deres niveau, og dem, der skal genfinde motivationen. Målet er ikke, at alle skal være ens – men at alle skal rykke sig.

Får man tid til både skole, linjefag og venner?

Netop balancen er noget af det særlige ved at gå på Lunderskov. Du får lidt mere af det hele.

Hverdagen er struktureret, så der er tid til fordybelse i undervisningen, engagement i linjefagene og masser af fællesskab. Fordi man bor sammen, opstår venskaberne i pauserne, om aftenen, i øvelokalet og i de små øjeblikke indimellem.

Det hele hænger sammen – og det er netop samspillet mellem skole, passion og fællesskab, der gør efterskolelivet særligt.

Har man linjefag, når man går i 10. klasse?

Elever i 10. klasse på Lunderskov har linjefag ligesom de andre elever. Linjefagene giver mulighed for at fordybe sig i kreative, musiske eller praktiske fag, prøve nye ting og udvikle talenter – samtidig med at man følger den faglige undervisning i 10. klasse.

Det betyder, at man både kan styrke sine faglige og kreative kompetencer og dyrke sine interesser i løbet af dagen.

Hjælper I med ansøgning til gymnasie, erhvervsuddannelse eller andet?

Vi guider alle 10. klasse-elever i deres næste skridt. Vi hjælper med at afklare interesser, vælge retning og skrive ansøgninger, så eleverne føler sig trygge og godt forberedte – uanset om det er gymnasiet, en erhvervsuddannelse eller noget helt tredje.

Målet er, at alle får støtte til at tage det valg, der passer bedst til dem.

Er der plads til mig, hvis jeg er ordblind?

Vi har plads til alle, og vi sørger for at få alle med. Vi har en ordblindevejleder på skolen og sammen forsøger vi at skabe de bedste betingelser for elever med ordblindhed. Vi arbejder kreativt, visuelt og med den rette nysgerrighed, så har alle mulighed for at være med i undervisningen.

Få en plads i tide i 10. klasse!

Hvis du vil gå i 10. klasse på Lunderskov, så skal du først have besøgt skolen. Her får du en kort intro til skolen, en rundvisning og en snak om, hvad du vil. En plads på Lunderskov giver dig:

  • Stærke venskaber for livet
  • Personlig og faglig udvikling
  • Oplevelser, du aldrig glemmer

 Du altid velkommen til at besøge os. Læs mere her!

Pige og dreng laver elektronisk musik