Teater

Teater på efterskole – udvikl dig på scenen

På teaterlinjen på Lunderskov Efterskole lærer du skuespil, improvisation, karakterarbejde og scenisk performance. Du udfordrer dig selv, udvikler dit mod og skaber forestillinger sammen med andre – fra de første teaterøvelser til store shows foran et publikum.

Fra teaterøvelser til stor musical

Hvert år er du med til at skabe vores store musical, hvor teater, musik, dans, scenografi og lys går op i en højere enhed. Det er en stor oplevelse, og man får et tæt fællesskab. Vær på scenen foran mere end 1200 mennesker og mærk suset, når du træder ind på scenen. 

Form din karakter

Du arbejder med at skabe troværdige karakterer og undersøger, hvordan krop, stemme, følelser og motivation kan bruges på scenen. Gennem øvelser og scener lærer du at gå i dybden med en rolle og gøre den levende.

Skab en forestilling

Du kommer med fra idé til færdig forestilling og oplever, hvordan mange forskellige elementer skal spille sammen. Vi laver både små og store forestillinger. Nogle gange er publikum helt tæt på - og andre gange skal et stort rum spilles op. 

Vi hygger i trygge rammer

Teater handler også om at have det sjovt sammen. Vi skaber et trygt rum, hvor du kan være dig selv, grine og prøve nye ting af. Vores flotte blackbox lokale er et hyggeligt rum, hvor det er rart at være med resten af teaterholdet. 

Monologer

Du arbejder med monologer og lærer at stå alene på scenen med både tekst, krop og følelser. Vi arbejder med fortolkning, stemme, timing og nærvær, så du bliver bedre til at fastholde publikums opmærksomhed.

Se linjefagene i aktion

Jeg synes, at der er mega fede faciliteter her på skolen. Jeg har kendt et par andre, der har gået på teater her og hørte kun godt om linjen.

Sigrid

Lærer underviser elev i producer

Der er mange efterskoler, der har teaterlinjer, men jeg syntes bare, at det var sådan lidt mere hyggeligt her. Det var et rart sted. 

Hjalte

Det er fedt at optræde foran andre. Jeg elsker at stå på en scene, klæde mig ud og så bare lege. Det giver bare en fed følelse, som jeg elsker. 

Luna

Stjerne i musicalen

Forestil dig at stå under scenelyset, høre musikken begynde og mærke publikum foran dig. På teaterlinjen får du mulighed for at være en del af skolens store musical, hvor du sammen med musik, dans og sceneteknik skaber et show, der virkelig kan mærkes.

Masser af forestillinger og erfaring

I løbet af et år på teaterlinjen på Lunderskov laver mange forskellige forestillinger og forskellige genre. Det bliver intimt, og det er bliver stort. Man får erfaring med det hele og en masse gode minder fra scenen. 

Fede faciliteter og kreativitet

Som elev på Lunderskov bliver man en del af ét stor, kreativt fællesskab. Vi er stedet for kreative unge - og sammen med vores gode faciliteter har vi rammerne for, at vores elever brænde igennem med det, de brænder for!

"All the world's a stage,
and all the men and women merely players.
They have their exits and their entrances;
And one man in his time plays many parts."

William Shakespeare (As You Like It)

Et stærkt fællesskab på scenen

På teaterlinjen bliver I hurtigt et tæt hold. I øver sammen, griner sammen og hjælper hinanden, når en scene driller. I lærer at stole på hinanden og tør derfor også udfordre jer selv. For når I står på scenen, står I aldrig alene.

Faciliteter

Blackbox som linjefagslokale

Stort kostume og rekvisitrum

Teatersalen til musical

Intim scene samlingssalen

Mærk stemning fra musicalugen på Lunderskov, hvor linjefagene arbejder på tværs for at lave forestillingen.

Mød lærerne

Anja

Anja er uddannet i dans og fysisk teater. Det vil sige teater, hvor man fortæller alt det, der skal siges – uden at sige noget. Hun er god til masker, mime og anderledes teater, og så er hun genial til at finde på skøre, skæve karakterer til vores forestillinger.

FAQ

Kan jeg være med til at skrive teater?

Ja. Du får mulighed for at arbejde kreativt med tekst og udvikle dine egne idéer til scener, monologer eller små forestillinger. Vi undersøger, hvordan en idé kan blive til teater gennem tekst, krop, karakterer og samspil.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer min replik?

Det kan ske for alle – og det er faktisk en del af at lære teater. Du lærer at holde fokus, improvisere og finde videre i scenen, hvis noget ikke går helt som planlagt. Målet er ikke perfektion, men at kunne blive i situationen.

Hvor tit optræder man?

Der er mange forestillinger i løbet af et år. Vi optræder både for forældre og andre efterskole og unge. Vi laver shows på flere scener, og årets musical er altid et højdepunkt. Man er også velkommen til at lave sine egne forestillinger, som man også vise til skolens cafeaftener, hvor elever optræder for hinanden. Med andre ord: Du laver meget, hvis du vil. 

Skal jeg have erfaring med teater?

Nej, du behøver ikke have spillet teater før. Måske har du masser af erfaring, eller måske er det første gang, du træder ind på en scene. Vi tager udgangspunkt i dit niveau og hjælper dig med at finde sjov og glæde ved teater.