
STAGE – Vi er kreative og tekniske
På STAGE kan du få lov til at være kreativ eller teknisk – eller meget gerne begge dele.
Det er nemlig os, der finder ud af hvordan en koncert, et show eller en teaterforestilling skal se ud og lyde, så publikum får den bedste oplevelse.
Vores redskaber er lyddesign, lysdesign, video, scenografi, pyro og andre effekter, og med dem skaber vi ideer til flotte produktioner, – men vi sørger også for, at ideerne bliver til virkelighed
– vi er kreative og tekniske.


Vi er et team
På Lunderskov Efterskole er STAGE et samlet team. Vi skal kende hinanden og kunne vores kram. For når de store shows løber af stablen, går tingene stærkt. Så skal vi kende – og kunne stole på – hinanden, så vi er sikre på, at tingene klapper som de skal.
Starten på en karriere
Rundt omkring på landets scener er der større og større forventninger til fantastiske sceneshows, god lyd og visuelle oplevelser. Derfor er der også større og større forventninger til de mennesker, der laver det, og efterhånden uddannes der mange kreative event- og scenefolk i Danmark – nogle af dem er startet hos os.


Vi er rygrad i forestillingerne!
Ingen fed forestilling uden fedt lyd og lys. Det kan godt være, performerne, musikerne og danserne er gode (og det er de på Lunderskov Efterskole!). Men det er i virkeligheden os, der styrer showet – det synes vi i hvert fald selv!
Det er rigtig, rigtig vigtigt, at det hele kører, som det skal. Derfor øver vi os rigtig meget – så røgen, lyset og lyden bare er, som det skal være. Nogle gange skal vi opleves, fordi vores effekter er fede – andre gange nyder vi bare, at publikum slet ikke lægger mærke til os – fordi det hele spiller.

Henrik Grønkjær
Henrik har mange års erfaring med sceneteknik. Han kan både lave god lyd og fedt lys, og så har han selvfølgelig pyro-uddannelsen, så han kan lave både fyrværkeri og ild på scenen.
Og så er Henrik rigtig god til at få fællesskabet på Lyd&Lys til at spille.
Mere info om linjefagene
Hvor mange linjefagstimer får du? Hvilket niveau kan du forvente? Kan du skifte linjefag undervejs? Har du flere spørgsmål, så har vi svarene.
Se mere om antal timer, niveau og andre generelle oplysninger om linjefag
Og her på forsiden kan du se de andre linjefag vi har her på efterskolen