Lunderskov Efterskole søger 2 lærere

2 Efterskolelærere søges

Filmproduktion, Dansk, Matematik og Naturfag


Vi søger 2 lærere, hvoraf den ene skal kunne undervise i filmproduktion samt et eller flere af de andre fag.
Men vi søger også en dedikeret mat/fys-lærer.

Stillingerne indeholder både undervisning, tilsyn og kontaktlærerfunktion.
Ansættelse sker snarest muligt.

Fysik, Naturfag, Dansk og Matematik
På Lunderskov Efterskole har vi niveaudelt undervisning og er meget glade for det. Vi oplever, at eleverne nemmere kan opretholde deres motivation, – og det understøtter et fokus på at lære frem for en optagethed af at kunne demonstrere en viden, man allerede har – eller ikke har.

Vi har 180 glade medie- og performanceinteresserede elever, som vi deler i 8 undervisningshold. – Om du skal have det ene eller andet hold, taler vi om.

Filmproduktion
Vi laver fortællinger på film – ikke journalistik og næsten ingen dokumentar. Faget Filmproduktion har ca. 50 elever og suppleres af faget Filmskuespil med ca 25 elever. Skolens filmlinjer hører til blandt de mest ambitiøse på efterskoler og holder til i vores store flotte mediehus sammen med faget TV & Medier.

Lunderskov Efterskole er vært for Dolly Awards, der er en filmfestival for efterskoler og planlægning og deltagelse i festivalen er naturligvis en del af dit arbejde.

Hvem er du?
Du kan lave film og har gjort det. Du har praktisk erfaring og kan vejlede eleverne om både tekniske og dramaturgiske emner. Du er god til at organisere og kan tålmodigt men engageret hjælpe eleverne til også at blive det. Måske har du en faglig relevant uddannelse eller måske har du bare lavet rigtig meget film.

Vi tilbyder
Et energisk og varmt kollegafællesskab på en meget ambitiøs efterskole med virkeligt gode rammer for faget. Vi har 4 andre lærere tilknyttet filmlinjerne samt 2-3 lærere på faget TV+Medier,  og de glæder sig til at dele udstyr, studier og ideer med dig. 

Efterskolelærer
Som efterskolelærer hos os har du undervisning, er kontaktlærer for 9-10 elever, har aften-,  sove- og weekendtilsyn og deltager i arrangementer og ture.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

 Ansøgning og procedure
Stillingerne er tænkt som fastansættelser på fuld tid, men vi er fleksible.
Vi har ikke sat en endelig ansøgningsfrist, men vi kigger på de indkomne ansøgninger første gang den 26. oktober. Så hvis du vil være sikker på at blive taget i betragtning, skal du indsende din ansøgning inden da.

Send din ansøgning til forstander Irene Stapel Melander på ism@lunderskovefterskole.dk

Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Irene på telefon 7558 6211