Lunderskov Efterskole søger  kommunikationsmedarbejder

 

 

Kommunikationsmedarbejder med forståelse for dannelse

Vi søger en dygtig og alsidig kommunikator med lyst til, ja nærmest behov for – at formidle reelt substantiel indhold i en meningsfyldt hverdag.

Du får lov til at spænde vidt,- fra online annoncering, over fortællinger om livet på sociale medier til egentligt gammeldags pressearbejde. – Og så skal du være med til at indrette skolens digitale rum.

 

Det digitale rum

Lunderskov Efterskole har i en årrække udvidet antallet af elevpladser og lokaler.
Nu tager vi for alvor et nyt stort rum i brug : det digitale rum.
Efterskolens digitale rum skal være lige så relevant for skolens kommende og nuværende brugere som foredragssalen, teatersalen og mediehuset.

Derfor søger vi et menneske, der kan hjælpe med os med at indrette, udvikle og benytte det digitale rum, så det både tjener til elevernes dannelse og til markedsføring.

 

Dine kompetencer

Vi er slet ikke så ringe til at fortælle om os selv, og vi har ret klare strategier for vores kommunikationsarbejde. Men vi vil gerne være endnu bedre og mangler en dygtig mediehåndværker, der har brede kompetencer, er netværker af natur og har lyst til at indgå i et samarbejde med såvel elever som andre ansatte om at producere relevant indhold til det digitale rum. Som menneske er du tilpas kreativ til at kunne udfolde den kommunikationsplan, vi sammen laver, og tilpas disciplineret og robust til at få udført din opgave på en selvstændig måde.

 

Stillingen

Vi tænker det som en lærerstilling på fuld tid, men lad os tale om det.
Vores udgangspunkt er, at arbejdet med kommunikation bedst lykkes, hvis du ligesom skolens andre lærere har kontaktelever og deltager i det pædagogisk tilrettelagte samvær om aftenen og i weekender, omend i mindre grad end de fleste af dine kolleger. Desuden underviser du på sigt i et eller flere mediefag. Vi pusler netop nu med nogle tilpasninger af vores mediefag, og ser gerne dig som en del af vores løsning.

 

Det, skal du lave

Som skolens kommunikationsmedarbejder skal du:

  • Sammen med skolens ledelse tilrettelægge skolens kommunikationsarbejde på alle platforme og i det digitale rum
  • Alene og sammen med andre producere indhold i form af levende billeder, fotos og tekster, der følger kommunikations- og indholdsplan.
  • Have det daglige tilsyn med skolens online annoncering og hjemmeside.
  • Være den udfarende kraft, der sørger for, at strategierne bliver til virkelighed

 

Du er ikke alene

På Lunderskov Efterskole vil du møde en imødekommende og engageret gruppe mennesker med mange relevante kompetencer inden for kommunikation, undervisning og dannelse; vi er en efterskole, der laver fortællinger på scenen, på lærredet og på nettet.

Blandt dine kommende kolleger finder du bl.a en grafisk designer, en Tv-producer, en journalist, en radiovært, en skuespiller samt en masse andre skønne og inspirerende mennesker. Desuden vil du møde en forberedt ledergruppe, der både kan støtte og give plads.

 

Du er

  1. Virkeligt tændt på opgaven
  2. Relevant uddannet
  3. Praktiker med konkrete erfaringer
  4. Der, hvor det sker
  5. Tunet ind på efterskoleidéen

 

Det giver så meget mening

Man kan stræbe efter mange ting her i livet. Vi, der har valgt efterskolen, er her fordi, det giver mening at hjælpe unge mennesker med at finde vej til et stort og indholdsrigt liv med udsyn og vide horisonter. Efterskolens opgave er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse og en af vores midler til at løse denne opgave er at lave fortællinger for og med eleverne. Kom og bliv en del af den historie.

 

Ansættelse

Ansættelse sker på samme overenskomst som efterskolelærere: Aftalen mellem LC og Finansministeriet.

Vi har ikke sat en ansøgningsfrist, men tager samtalerne efterhånden som henvendelserne kommer, og ansætter, når det rigtige menneske dukker op.

 

Kontakt strategisk leder Thomas Stapel Melander, hvis du vil vide mere, aftale et besøg eller sende en ansøgning

Telefon: 2878 1114 

Mail: tsm@lunderskovefterskole.dk